Solceller og øvrige VE-anlæg

Du kan producere din egen strøm. Solcelleanlæg og øvrige VE-anlæg aflæses løbende af NKE-Elnet.


Hvis VE-anlægget producerer mere el, end husstanden bruger, udbetaler Energinet godtgørelse for den overproducerede el, jf. Energinets gældende takster.


Herunder kan du læse, hvad du skal gøre i forbindelse med tilmelding af sol- og øvrige elproducerende anlæg til NKE-Elnet.


Tilmelding af elproducerende anlæg

Godkendelse og tilslutning af et produktionsanlæg forudsætter indgåelse af en aftale om nettilslutning.


NKE-Elnet har metodeanmeldt og anvender standardskabelon for nettilslutningsaftale. Nettilslutningsaftalen samler alle relevante administrative og tekniske informationer vedrørende tilslutning og idriftsættelse af anlægget. Den udgør sammen med eventuelt krav om sikkerhedsstillelse grundlaget for NKE-Elnets igangsættelse af sin del af anlægsprojektet.


Se aftalerne


NKE-Elnet er ifølge VE-Nettilslutningsbekendtgørelsen forpligtiget til at etablere et tilslutningspunkt, når der er tilstrækkelig sikkerhed for, at anlægget bliver opført. Tilstrækkelig sikkerhed kan være bankgaranti eller tilsvarende sikkerhedsstillelse.


Sådan gør du

Før dit anlæg kan tilmeldes, skal du have fået tildelt et ’Tilsagns-ID’ fra Energinet/Energistyrelsen. På Energinet/Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om ’Tilsagns-ID’, og hvordan det tildeles.


Sammen med et ’Tilsagns-ID’ og en udfyldt stamdatablanket kan din installatør tilmelde dit anlæg til NKE-Elnet. Stamdatablanketten, der skal benyttes, kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside.


NKE-Elnet har behov for følgende oplysninger om VE-anlægget:

  • Type af anlæg (sol, vind eller andet)
  • Anlægsstørrelse
  • Placering af anlæg
  • Ønske om tidspunkt for tilslutning
  • Eventuel nedtagning af eksisterende anlæg

På baggrund af de oplysninger fra anlægsejer undersøger NKE-Elnet mulighederne for nettilslutning med henblik på at kunne oplyse anlægsejer om følgende:

  • Afstand til tilslutningspunkt
  • Spændingsniveau (0,4 kV eller 10 kV)
  • Vejledende tidsplan
  • Eventuelt krav om sikkerhedsstillelse


NKE-Elnet er ifølge VE-Nettilslutningsbekendtgørelsen forpligtiget til at anvise et tilslutningspunkt, som ikke er længere væk fra anlægget end nærmeste 10/0,4 kV-station.


NKE-Elnet skal anvise det tilslutningspunkt og fastsætte det spændingsniveau med de laveste samlede omkostninger ved nettilslutning.


Når anlægget er oprettet hos NKE-Elnet, bliver der genereret et GSRN-nummer. GSRN-nummeret er et 18-cifre langt nummer, som er anlæggets ID-nummer. Dette ID-nummer skal bruges til den endelige ansøgning om afgørelse af nettoafregning og pristillæg. GSRN-nummeret vil blive sendt på en mail til dig.


Når NKE-Elnet har modtaget din tilmelding med oplysninger om stamdata fra din installatør og brev fra Energinet om valgt afregningsform og godkendelse, kan NKE-Elnet anvise anlægget.


Når anlægget er anvist, må din installatør foretage den elektriske tilslutning.


Efter tilslutningen vil NKE-Elnet få omprogrammeret din elmåler til en to-vejs-måler, så alle måledata bliver hentet ned.


Læs mere:

Nettoafregningsgruppe 3 (øjebliksafregning)

Summationsmåler

Ændring af eksisterende VE-anlæg

Nettoafregningsgruppe 6 (flexafregning)