OBS: Tilmeldinger, der er udført før 2. januar 2023, behandles/gennemføres på installationsblanket.dk. |
Tilmelding skal ske elektronisk på eltilmelding.dk. Pligten til at foretage til- og færdigmelding påhviler den elinstallatør, der udfører arbejdet.
Nye elinstallationer, herunder udvidelser og ændringer af eksisterende installationer, samt tilslutning af maskiner og brugsgenstande, skal således tilmeldes til NKE-Elnet. Der sendes en tilmelding for hver installation/måler. Se i øvrigt fællesregulativet.
Ved ønske om tilslutning i et bestemt kabelskab bedes kabelskabsnummer anført på tilmeldingen. Eventuelle bemærkninger kan anføres i bemærkningsfeltet.
Ved tilmelding er det vigtigt, at felterne på tilmeldingen udfyldes korrekt. Især er tilbudsadressen/betaleradressen vigtig, da kunden typisk endnu ikke er flyttet ind på den nye adresse.
Ved tilmelding af parcelhus og lignende, hvor der først skal anvendes byggestrøm, skal der foretages særskilt tilmelding på byggestrøm og på blivende installation til parcelhuset. Elinstallatøren afhenter byggestrømsmåler hos NKE-Elnet efter aftale. Den skal afleveres efter brug på den adresse, den er tilmeldt på. Den blivende måler opsættes af NKE-Elnet. Investeringsbidrag skal være betalt, inden den blivende måler opsættes.
Hvis elinstallatøren skal etablere anden midlertidig forsyning, skal der fremsendes tilmelding til NKE-Elnet før etableringen. Stikledningen tilsluttes af elinstallatøren uden anvisning. Måler afhentes hos NKE-Elnet og monteres af elinstallatøren.
Midlertidig installationer over 63 A tilsluttes af elinstallatøren. Måler opsættes af NKE-Elnet.