Nettoafregningsgruppe 3 (øjebliksafregning) kræver ingen godkendelse til nettoafregning og kan derfor tilmeldes uden forudgående krav om ’Tilsagns-ID’. Nettoafregningsgruppe 3 benyttes til de producenter, som har en ubetydelig leverance til elnettet og ikke ønsker at modtage betaling for den produktion, anlægget leverer til nettet. (Bemærk, at det ikke er muligt efterfølgende at skifte fra gruppe 3 til gruppe 2.)
På VE-anlæg over 11 kW skal der udarbejdes en nettilslutningsaftale med NKE-Elnet. Nettilslutningsaftalen beskriver de administrative og tekniske krav, der skal være opfyldt, inden tilslutning af anlægget kan ske. NKE-Elnet fremsender aftalen til dig umiddelbart efter at have modtaget din tilmelding. Aftalen skal være returneret i underskrevet tilstand, før NKE-Elnet kan anvise anlægget.